AAB AFDELING 18
  • Afdelingen
    • AAB ejendomsservice
    • Ejendomsfunktionær
    • Beboermoeder
    • Beboermøderreferater
    • Regnskaber
    • Vedligeholdelsesplaner
    • Udelauget
    • Husorden
  • Bestyrelsen
    • Om bestyrelsen
    • Vores visioner
    • Afdelingens historie
    • Kvarterloeft
    • Bestyrelsesmoeder 2020
    • Bestyrelsesmøder 2019
    • Bestyrelsesmøder 2018
    • Bestyrelsesmøder 2017
    • Bestyrelsesmøder 2016
    • Bestyrelsesmøder 2015
    • Bestyrelsesmøder 2014
    • Andre møder
    • Beboerinfo
  • Arrangementer
    • Kalender
    • Billeder >
      • Gamle billeder
  • Lejemålet
    • Ny i afdelingen
    • Vedligeholdelse
    • Fraflytning
    • Intern flytning
    • Kælder og loftrum
    • Fremleje
    • Bytte
    • Råderet
    • Skader
    • Klager
  • Kontakt
    • Afdelingens oplysninger
    • beboer til beboer
    • Ejendomsfunktionær
    • AAB Ejendomsservice
    • AAB Kundecenter
    • Belfor Akutnummer
    • Links
  • Faciliteter
    • Loftværelser
    • Gæsteværelser
    • Beboerlokale
    • Aktivitetsrum
    • Vaskeri
    • Affald
    • Skadedyr
    • Parkering
    • Andelsnet
    • Osterbro antenneforening
    • Gaardmiljoe
    • Byttecentral

Ny i afdelingen

Velkommen til afdeling 18! Vi håber at du kan finde svar på de spørgsmål der måtte opstå, her på hjemmesiden og i den velkomstpakke du har fået. Du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsen eller ejendomsfunktionæren.

Vedligeholdelse

Alle der bor til leje i en almen bolig, sparer op til vedligeholdelsen af deres bolig. Der er to forskellige måder at spare op på: en A-ordning og en B-ordning. AAB’s afdelinger bestemmer selv, hvilken ordning de ønsker at benytte. Næsten alle AAB's afdelinger har A-ordningen. Det har vi også i afdeling 18.
Kort sagt, går A-ordningen ud på at beboerne selv vedligeholder deres bolig, mens de bor i den (i modsætning til B-ordningen hvor alle beboere hver måned indbetaler til en vedligeholdelseskonto). Den enkelte beboer er altså selv ansvarlig for vedligeholdelsen, og for at boligen er i samme stand ved fraflytning som ved indflytning. Når en beboer flytter fra lejemålet, foretages et fraflytningssyn. I den forbindelse udarbejdes en fraflytningsrapport med de istandsættelser, der skal udføres som normalistandsættelse. Eventuel misligholdelse af lejemålet vil også fremgå af rapporten. 
En normalistandsættelse omfatter altid:
·         hvidtning eller maling af lofter og vægge
·         maling eller tapetsering af vægge
·         rengøring efter disse arbejder
I AAB bliver beboerens udgift til normal-istandsættelse nedskrevet med 1 % om måneden i den periode, man bor i boligen. Det betyder at afdelingen efter otte år og fire måneder overtager den fulde udgift til normalistandsættelsen - dog ikke til for eksempel istandsættelse efter misligholdelse eller maling af træværk.
Det er vigtigt ved indflytning at få udfærdiget en mangelliste over de mangler der måtte findes. Ellers risikerer man at skulle hæfte for disse mangler ved fraflytning. Mangellisten skal være modtaget af AAB/drift senest 14 dage efter overtagelse af lejemålet. Ellers bortfalder din rettigheder.

Fraflytning

webpage-2.pdf
File Size: 20 kb
File Type: pdf
Hent fil

Gode råd ved fraflytning - se fil

​Når lejemålet er opsagt, vil boligen blive tilbudt til andre boligsøgende, der skal have mulighed for at se boligen. Man har pligt til at vise sin bolig frem til de interesserede. Tidspunktet herfor aftales med AAB.
Cirka en måned før fraflytning vil fraflytter modtage en indkaldelse til syn af boligen. Fraflytningssynet foretages af AAB's vurderingsinspektører. Ønsker man selv at sætte boligen i stand, skal det ske inden dette syn og altid i overensstemmelse med vedligeholdelsesreglementet. Se gode råd nedenfor! Efter flyttesynet har fraflytter afleveret nøgler og kan ikke længere selv istandsætte boligen.
Ved synet gennemgår inspektørerne boligen og laver en fraflytningsrapport. Rapporten gennemgår, hvilke håndværksmæssige arbejder der skal laves, før boligen igen er i en stand, som svarer til den, der er vedtaget i vedligeholdelsesreglementet.
Fraflytningssynet er både praktisk og juridisk en vigtig del af fraflytningen. Det er vigtigt ved fraflytningssynet at medbringe en kopi af indflytningsrapporten og en eventuel mangelliste, som er bekræftet af afdelingen. Fraflytter vil altid blive bedt om at kvittere for modtagelsen af rapporten. 
I tilfælde af uenighed i den vurdering der foretages af boligen, findes der mulighed for at rette henvendelse til administrationen ved at udfylde formularen som findes ved at følge dette link til AAB’s hjemmeside

Det er i reglen AAB der står for istandsættelse af boligen – i tilfælde af misligholdelse dog for fraflytters regning. Straks efter synet indhenter afdelingen priser hos håndværkerne på, hvad det vil koste at sætte boligen i stand. Grundlaget for at indhente priserne er vurderingsinspektørernes rapport, som viser hvilke håndværksmæssige arbejder der skal til for at bringe boligen i den stand, som er vedtaget i vedligeholdelsesreglementet. Fraflyttter vil modtage et brev fra AAB, som oplyser om, hvad AAB forventer det vil koster at sætte boligen i stand. Den endelige flytteafregning må højest overskride denne anslåede udgift med 10 procent.
Fraflytningen skal ske senest 14 dage før lejekontrakten udløber, da afdelingen skal have tid til at istandsætte boligen, inden den nye beboer flytter ind.

Det er naturligvis også muligt at flytte tidligere. Så skal nøglerne blot afleveres på kontoret, og AAB vil indkalde til flyttesyn.

Intern flytning

Når man har boet to år i en afdeling, får man fortrinsret til ledige boliger i samme afdeling. De ledige boliger bliver dog ikke slået op internt, og det er meget vigtigt at man er tilmeldt ventelisten via boligbasen. Find den og andre relevante oplysninger om intern flytning her

Kælder og loftrum

Til hvert lejemål hører et kælder- og et loftrum. Der må ikke henstilles ting på gange og trapper.

Fremleje

Man kan godt fremleje sin bolig, enten helt eller delvist (fx et enkelt værelse). Der findes en del regler om fremleje, så det er nødvendigt at kontakte AAB’s kundeservice på 33 76 04 20. Man skal søge om tilladelse senest 14 dage før fremlejen træder i kraft.  

Bytte

Når man har boet tre år i et lejemål, har man mulighed for at bytte med andre lejere, også i andre selskaber. Se mere om mulighederne her

Råderet

Forbedringer af boligen
Man har lov til at udføre forbedringer i sin bolig, og man har mulighed for økonomisk godtgørelse fra afdelingen ved fraflytning. I afdeling 18 har en del beboere benyttet den mulighed til sætte nyt køkken op. Råderetten gælder naturligvis også for andre rum. Det er dog vigtigt at forbedringsprojektet godkendes af AAB. På AAB’s hjemmeside findes en blanket til ansøgning, ligesom der findes en oversigt over takster og andre oplysninger om forbedring. Det findes her
Blanketten afleveres til AAB/drift.
Forandringer
Man har også lov til at udføre forandringer, fx opsættelse af skillevægge. Forandringsprojekter skal også godkendes af AAB. Der ydes ikke økonomisk godtgørelse til forandringsprojekter.

Skader

Skimmelsvamp
Skimmelsvamp er blevet en ret udbredt skade. Og den skal tages alvorligt! Den er ødelæggende både for vores helbred og for vores boliger. Det kan undgås ved
-          at sørge for regelmæssig og grundig udluftning
-          at sørge for at holde en gennemsnitstemperatur på ca. 21 grader
-          at sørge for at lufte ordentligt ud i køkken og bad, især i lejligheder uden vindue i badet.
-          at sørge for at gøre ordentligt rent
-          at man ikke tørrer tøj i boligen
-          at man ikke stiller møbler for tæt op ad kolde ydervægge.
Skulle det alligevel ske at man opdager skimmelsvamp i sin bolig, skal det straks meddeles bestyrelsen. Det gælder naturligvis også skimmelsvamp på fællesområderne. 

Vand- og regnskader
Også afdeling 18 blev hårdt ramt af skybruddet i 2011. Og der kommer stadig af og til heftig regn. Det er vigtigt at sørge for at holde vinduerne lukkede under regn, også når man ikke er hjemme. Skulle man efter et regnskyl finde vand eller fugt i en kælder eller andre steder, er det vigtigt straks at meddele det til bestyrelsen. Fugt og vand er skadeligt for vores boliger.

Klager

Naboer
Klager over støj eller andre gener fra naboer sendes til bestyrelsen, som behandler sagen. Lykkes en mægling ikke, bliver AAB/team jura inddraget. Beboerklagenævnet kan også inddrages.

AAB
Som beboer har man også mulighed for at klage over fx regninger eller afgørelser fra AAB. I de tilfælde henvises til Beboerklagenævnet, som findes her
​
Styret af Opret din egen unikke hjemmeside med skabelonerm du kan skræddersy.